GRIBSKOV - kernen i Nationalpark Kongernes Nordsjælland                                                    Gribskovs historie i 2 bind skrevet af Flemming Rune

 

Til forsiden   Se flere naturbøger                                      

NY BOG: På svampetur med Thomas

TAG PÅ SKATTEJAGT - KLIK HER

OM BOGEN »GRIBSKOV«:

Beskrivelse af bogen

Sådan blev bogen til

Se de første 25 sider af bind 1

Se de første 25 sider af bind 2

Se kortopslag i bogkortet

Rettelser / tilføjelser til 2.udgave  NYT!

Anmeldelser og omtale

TV & radio

Kontakt

BESTIL DEN NYE GRIBSKOV-DVD

GRIBSKOVBOGEN ER UDSOLGT - kom på venteliste!

OM GRIBSKOV:

Ti fine naturseværdigheder

Forskning

Historisk arkivmateriale

Tidligere bøger og hæfter

Uddybende artikler

Flotte billeder  NYT!

Skoven og klimaet  NYT!

Gammelskovsarter

SKOVENS ADMINISTRATION:

Skov- og Naturstyrelsen

FORSKNING OG UDVIKLING:

Skov & Landskab, Københavns Univ.

 

 

Senest opdateret 05-12-2010

 

GRIBSKOV – det handler bøgerne om

Bøgerne om Gribskov er udarbejdet af Flemming Rune, Skov & Landskab, Københavns Universitet, i perioden december 2005 til marts 2009. Det meget store datamateriale, der præsenteres, forventes i de kommende år at kunne udgøre en del af grundlaget for en disputats på Københavns Universitet ang. kulturhistoriens påvirkning af naturindholdet i vore dyrkede skove. – Nu udgives denne del af forskningen på dansk og gennemillustreret for at gøre materialet fuldt tilgængeligt for befolkningen. Senere vil det blive fulgt op af en akademisk analyse af mere videnskabelig karakter.

BIND 1:

Første bind af GRIBSKOV (2009) er en kulturhistorisk og naturhistorisk fortælling om tilblivelsen af Danmarks største, ”gamle” skov, fra forhistorisk tid og til i dag – den skov, som skal være kernen i den nye nationalpark nord for København.

Ud fra et omfattende litteratur- og arkivarbejde gennemgås den farverige og fascinerende udvikling, som landskabet har gennemgået. I 11 kapitler oprulles historier om jægerfolk og skovbønder, om enevældige konger og jægermestre, og ikke mindst om de seneste 200 års målbevidste skovdyrkere, som reddede den danske træproduktion på naturværdiernes bekostning.

Efter tre års jagt på Rigsarkivet blandt mere end 2000 kasser arkivmateriale, hvoraf det meste har ligget urørt af menneskehånd i over 150 år, er det lykkedes at fortælle, hvordan den skov, vi kender i dag, er blevet til. De første forstmænds lidenskabelige opmåling af de nordsjællandske kratskove, tilplantningen af de udstrakte skovsletter, høslættet på skovengene, dræningen af skovmoserne, stormfaldenes opståen og tabet af biologisk mangfoldighed.

Men skoven er et levende samfund, hvor alting ændres år for år. Og netop nu sker ændringerne hurtigt. Fremtidens skov vil se ganske anderledes ud, end vi er vant til. Mere vand, mere natur, mere vildhed, flere udsigter og flere skovgæster. Gribskov bliver Danmarks mest besøgte nationalpark, lige ude for millionbyen, og her vil fugle, dyr og træer skulle tilfredsstille publikum på en ganske anden måde end tidligere.

GRIBSKOV, bind 1, giver en ny indsigt i den moderne og fremtidige skovs baggrund – og et nyt overblik over, hvad vi bør passe på i fremtiden – illustreret med op mod 1000 farvefotos fra fortid og nutid.

Kapitel 1. Indledning:

Gribskov er et kludetæppe af ensartede træbestande, sorteret areal for areal i arter og aldre. I dag består godt en tredjedel af skoven af indførte nåletræer, og de fleste vådområder er drænet og tilplantet. Men den nye flersidige brug og de øgede rekreative krav stiller skoven over for nye udfordringer. Gribskov skal ikke længere ses som en træfabrik, men som befolkningens fristed, legeplads, miljømæssige stødpude, tømmerlager og kulturhistoriske sparekasse.

Kapitel 2. Forhistorisk tid:

Gribskovs historie strækker sig tilbage til de første træers indvandring til Danmark efter istiden for mere end 15.000 år siden. Klimasvingninger gav mulighed for forskellige træer, men til sidst vandt bøgen frem og kom til at dominere frem til vor tid. Hidtil har vi troet, at bøgen kom hertil ved bronzealderens begyndelse, men for få år siden lykkedes det et hollandsk forskerhold at kulstof-14-datere fire bøgeblade fundet dybt i Lille Gribsøs tørvelag, og vi kunne pludselig se, at bøgen har været her langt tilbage i bondestenalderen for 4.600 år siden. Oldtidsfolket bosatte sig, og frem til jernalderen efterlod de spor i terrænet, som stadig kan ses mere end 50 steder i skoven. Fantastiske gravhøje med panoramaudsigt over landskabet, jættestuer, stenrøser og forsvarsanlæg, som vi nu for første gang får en samlet oversigt over (kort side 34).

Kapitel 3. Skovbønderne:

Da hjulploven vandt frem ved vikingetidens slutning, opstod små agre mellem træerne i den nordlige del af Gribskov. Man kunne dengang ikke dræne agerjorden med drænrør og faskiner, som landmanden gør i dag. I stedet pløjede man den op i lange, højryggede agre, 10-15 meter brede og op til 200 meter lange, hvor nedbør kunne løbe bort i agerstribernes mellemrum. I det åbne land er disse gamle marksystemer for længst forsvundet, men i Gribskov kan de ses mange steder i skovbunden (i bogen for første gang angivet på tilgængelige detailkort for hele skoven).  I århundrederne omkring middeladerens slutning var hen ved 30 bebyggelser (landsbyer og enegårde) opstået i skoven. Mange har vi hidtil kun kendt fra gamle middelalderbreve og jordebøger, men nu er det lykkedes at stedfæste næsten alle (se detailkort, side 55). Klostre og konger krævede skatter og afgifter i form af landgilde (naturalier), og mange skovbønder sved træ til trækul for at skaffe indtægt nok til deres overlevelse. Der går mange skrøner og fortællinger om de nordsjællandske kulsviere, men der var ikke megen romantik over det. Det var et fattigt og snavset arbejde, og ved at kigge dybt i Rigsarkivets næsten uendelige mængder af arkivmateriale kan man dokumentere præcis, hvem der sved hvor meget.

Kapitel 4. Kongens jagtmark:

Hvis ikke Christian III og Frederik II havde mageskiftet datidens godsejere ud af Nordsjælland i 1500-tallet for at sikre hoffet jagtretten, ville Gribskov ikke eksistere i dag. Gennem de følgende næsten 300 år blev skovene drevet og benyttet som ”vildtbane” for vekslende konger, og Gribskov er stadig i dag gennemskåret af snorlige jagtveje anlagt i 1690’erne. Hvordan skoven blev brugt til jagt af de gamle konger, kan vi bl.a. læse i de originale breve udsendt fra kongens kancelli mellem 1551 og 1660 – et fascinerende indblik i en tid så forskellig fra vores, at det er vanskeligt at forstå. Skoven bugnede af vildt, men kun kongen måtte jage. Selv ægsamling var strengt forbudt. To smådrenge, der samlede 12 æg i en mose ved Vangede blev i 1742 fængslet i fangekælderen under Christiansborg på ubestemt tid og blev kun sat fri på kongens nåde efter 3 måneder.

Kapitel 5. Stutteritiden:

Heste var 1700-tallets vigtigste transportmiddel, og hesteavl var forbundet med stor prestige. De danske konger opbyggede et af verdens mest berømte stutterier ved Gribskov og indhegnede store dele af skoven til græsningsvange for dyrene. Umådelige summer blev anvendt på denne royale magtdemonstration, som kom til at præge landskabet afgørende helt frem til efter Struensees indgreb i 1770. I de gamle stutteriarkiver kan vi med en overraskende detailrigdom læse om skovens udseende og funktion dengang.

Kapitel 6. Høengene:

Der var også engang, hvor skovens vigtigste værdi ikke var træerne, men skovengene hvor man kunne høste hø til vinterfoder for heste og kreaturer. Høengenes størrelse definerede i høj grad ejerens rigdom. I Gribskov blev høengene gennem mange årtier drevet ved tvangsarbejde (hoveri) for at skaffe hø til kongens heste. Over 1400 lokale gårdmænd og husmænd var udskrevet til at yde hoveri ved stutteriet, og høslættet i Gribskov udgjorde en væsentlig del af det forhadte arbejde. En sidegevinst ved høslættet var dog udviklingen af mange fantastiske, farvestrålende blomsterenge med orkideer, frøer og sommerfugle – et syn, som hørte en fjern fortid til, indtil lokale entusiaster i 1990’erne sørgede for at genoplive det i Gribskov.

Kapitel 7. Den dyrkede skov:

De seneste 200 år har forvandlet Gribskov fra en lysåben kratskov med store sletter og over tusind vådområder til en tæt produktionsskov med veludviklede træbevoksninger og for Danmark fremmede træarter. I 1760’erne blev Gribskov opmålt og beskrevet, og de første plantager blev anlagt. Skovdyrkningens egentlige begyndelse omkring 1800 var en kostbar og vanskelig opgave, der blev gennemført af ildsjæle med stor succes, men i høj grad med naturmæssige ofre. Ud fra et meget stort arkivmateriale er her for første gang beskrevet, hvordan nutidens Gribskov blev tid. Hvordan gjorde man, hvad gik galt, og hvad skulle man aldrig have gjort?

Kapitel 8. Vådområderne:

Dræningen af skovlandskabet blev udført med lige så stor entusiasme som dræningen af landbrugslandet. Over 500 km grøfter blev gravet med håndkraft i Gribskov i 1800-tallet uden sikkerhed for, at det kunne betale sig, og ofte blot for at skoven kunne tage sig ”smukkere og ordentligere” ud i forstmandens øjne. Der blev kørt næringsrig mineraljord ud på de drænede moser, de blev anvendt til høslæt i nogle få år, og derefter blev de næsten alle tilplantet med rødgran. Kun godt 15 % af moserne overlevede nogenlunde. Mange steder gravede man tørv i moserne til brændsel, og først i midten af 1980’erne gav man sig at redde de sidste vådområder og genskabe noget af det tabte.

Kapitel 9. Skovens folk:

Over 150 skovfogeder og skovridere har siden 1600-tallet forvaltet Gribskovs træer og natur. Hele ”dynastier” af skovfolk, hvor stillinger og erfaringer i høj grad gik i arv, opstod i 1800-tallet. Støttet af en tyskinspireret uniformeringsskik opnåede statsskovdyrkeren en forbavsende respekt, der aldrig på samme måde har været agerdyrkeren til del. Disciplin og autoritet var en selvfølgelig ting for at fastholde den mangeårige ”vedvarighed”, der skulle sikre træernes udvikling gennem flere generationer.

Kapitel 10. Den moderne skov:

De flersidige krav til den moderne skov, hvor rekreation, miljø og produktionsværdier skal fungere sammen, har ændret vores syn på skoven. Naturnære driftsprincipper og tanker om ”bæredygtighed” peger på en helt anderledes Gribskov i fremtiden. Som kerne i den nye nationalpark Kongernes Nordsjælland – af vittige personer kaldet ”københavnernes legeplads” – vil rekreative ønsker til skoven få en fremtrædende plads fremover. Mange hundrede friluftsarrangementer afholdes hvert år i Gribskov allerede i dag, og i bogen skabes for første gang et overblik over den utrolig varierede benyttelse af skoven, der foregår. Jagten, som formelt stilles til rådighed for kongehuset, kommer mange til gode og administreres udelukkende som et rekreativt gode.

Kapitel 11. Planter og dyr:

Gribskov er udpeget til ”habitatområde” i det fælleseuropæiske NATURA 2000-netværk på grund af sine vigtige naturtyper og sjældne arter. I bogen gennemgås og diskuteres en række store plante- og dyregruppers tilstedeværelse i skoven med bistand fra mange specialister. Gribskovs særtræk, f.eks. Danmarks største bestande af dådyr og svaleklire fremhæves, og vigtige karakterarter illustreres med over 60 fotos. Rødlistede og sjældne plante- og dyrearter angives med levesteder for de fleste. Det anses som en myte, at ulovlig indsamling skulle være en væsentlig trussel mod sjældne planter og dyr i skoven. Uopmærksomhed og manglende hensyn har altid været langt mere skadelig.

Bind 1 afsluttes med et register på over 1000 stikord, og med henvisninger til opslagsord i bind 2.

BIND 2:

Andet bind af GRIBSKOV (2009) er et leksikon over ca. 300 lokaliteter og områder i skoven, heriblandt samtlige knap 40 forsvundne huse og landsbyer fra middelalderen og tiden derefter med agre og jordlodder. For første gang er næsten alle bebyggelser stedfæstet, deres rolle i datiden er kortfattet beskrevet, og der gives et indtryk af agerbrugets omfang i skoven.

Også ca. 50 huse bygget i skoven efter skovdyrkningens begyndelse er omtalt, næsten 100 vådområder, et udvalg af historiske træer og bevoksninger, kulmilepladser, kæmpesten, veje, kildevæld og ikke mindst 5 forfattere, der i hver sin genre af litteraturen har ladet sig inspirere af Gribskov.

Størstedelen af det materiale, der her præsenteres, er ikke tidligere kendt, men stammer i høj grad fra Skov- og Naturstyrelsens arkiver, både på Ostrupgård i Gribskov og i den centrale administration i København.

Naturområdet Strødam er beskrevet særlig grundigt, da det dels rummer store kulturhistoriske værdier, og dels indeholder nogle af de største naturværdier (og spredningsmuligheder for sjældne arter) i Gribskov. Strødam er dog pt. ikke offentligt tilgængeligt og kan kun besøges efter tilladelse.

Efter leksikondelen er fortidsmindernes registreringshistorie beskrevet, og tre sæt historiske detailkort over skoven fra 1782, 1808 og 1857 er reproduceret over 16 sider til videre selvstudier.

Biografier over godt 150 skovridere og skovfogeder fra 1600-tallet og frem fuldender bind 2 sammen med lidt over 1000 noteforklaringer til begge bind, inkl. en opgørelse over Gribskovs træartsfordeling fra 1820 til 2008.

BOGKORT:

Ud fra Skov- og Naturstyrelsens digitale kort er udarbejdet et 20-siders bogkort i målestok 1:10.000 med kulturspor og et stort historisk navnemateriale påført (kortet er også gengivet bagerst i bind 2).

Kortsiderne er blevet udviklet gennem det meste af bogprojektets 3-årige periode, og mere end 3000 rettelser, tilføjelser og justeringer er foretaget. Læseligheden og det grafiske indtryk har haft høj prioritet i valget af farver og signaturer, og angivelsen af kulturspor er af overskuelighedshensyn forenklet og dæmpet i forhold til det naturmæssige og topografiske.

Til bogkortet er lavet et register over de lidt mere end 800 stednavne og en nøgle til stedbestemmelse af skovens afdelingsnumre. Alle bogkortets sider er lamineret med mat plastfolie for at sikre længere holdbarhed i felten.