Gribskov: Flemming Rune - Skovens 10 største naturseværdigheder

Gribskov er Danmarks største, gamle skov. Her breder bøgene, egene og granerne sig i et sammenhængende område på 56 kvadratkilometer. Rundt omkring i landet er Silkeborg-skovene, Rold Skov, Klosterheden og Almindingen med skovdyrkerens hjælp blevet endnu større, men kun i Gribskov har så stort et område været dækket med træer i 10.000 år. - Nu bliver den kernen i en af vore første nationalparker, Kongernes Nordsjælland, under en times kørsel fra Københavns bymidte. Her får befolkningen mulighed for at opleve et gammelt kulturlandskab med hundreder af fortidsminder fra både før og efter Danmark blev til som nation, og her kan man finde nogle af Danmarks fineste naturseværdigheder...

10 FINE NATURSEVÆRDIGHEDER I GRIBSKOV

Lille Gribsø er en af Sjællands flotteste hængesækmoser dannet omkring et stadig åbent, vandfyldt dødishul. Hele mosebassinets overflade måler blot 1,3 hektar, hvoraf dødissøen udgør en tredjedel, men selv om bassinet ikke er meget mere end 100 meter bredt, er det næsten 15 meter dybt på midten. Hér, i tørvelagenes dyb, har vi vores kalender over vegetationens historie tilbage til istiden. Pollen, frø og planterester er fint bevaret i det sure og iltfattige miljø – og senest er fire bøgeblade kulstof-14 dateret til 2.600 år f. Kr., det ældste fund af bøg i Danmark langt tilbage i bondestenalderen. Langs søens kant står nogle af vore sjældneste plantearter, blomstersiv og hvid næbfrø, arter der kun kan vokse i dette særprægede miljø. Sidst i 1900-tallet var mosen ved at blive ødelagt af selvsået birk og rødgran, fordi dræning gennem en grøft mod syd havde sænket vandstanden. Ved en målrettet indsats siden 1996 er vandstanden hævet og den oprindelige lysåbne mose genskabt i, hvad man må betegne som et af Skov- og Naturstyrelsens mest vellykkede naturgenopretningsprojekter i Nordsjælland. – Gå ikke ud i mosens skrøbelige hængesæk, men nyd det smukke panorama fra bakkerne syd for søen.

Maglemose i Gribskovs midte dækker et areal på godt 22 hektar og udgør skovens største, administrativt fredede areal. I næsten 100 år – siden 1911 – har mosen ligget urørt som et videnskabeligt undersøgelsesområde, og talrige botanikere, geologer og andre naturvidenskabsfolk har fulgt naturens udvikling. Desværre er næsten hele mosen, især efter 1930, vokset til i selvsået birkeskov, og den oprindelige, delikate mosaik af moseplanter er de fleste steder forsvundet. De sidste planter af rosmarinlyng, blåbær og multebær hutler sig igennem det i bortskyggede miljø, og talrige nye arter har invaderet de førhen åbne vidder. Fordums storhed vender aldrig tilbage, men fredningen opretholdes for at vi også fremover kan se, hvordan tilstanden kan udvikle sig i et af det drænede skovlandskabs største vådområder med de begrænsninger vi påfører naturkræfternes frie spil.

Dådyrene er de mest spektakulære pattedyr i Gribskov. Her møder vi Danmarks største bestand med over 1000 dyr. De holder til i skovens centrale dele, hvor de har deres brunstpladser og færdes i flokke. Siden vikingernes efterkommere førte dem hertil som prydvildt for snart 1000 år siden, har de trivedes i skovene, men først gennem de seneste årtier har bestanden har udviklet sig så meget, at næsten 15 % af alle landets dådyr lever i Gribskov. Nyd dem på afstand i de kolde vintermåneder, hvor sneen dækker landskabet, og hvor skovens folk sørger for lidt vinterfodring af dyrene, så bestanden holdes oppe. De udstående ører, de hvide pletter i den brune pels og det hvide haleparti gør dem lette at kende.

Skibet er nok Gribskovs besynderligste naturseværdighed. Gennem flere årtier var det blevet et rygte, at de 6 gamle bøgetræer 1 km nord for Skovskolen på rad og række tæt ved hinanden i virkeligheden var sidegrene fra en væltet bøg, der havde slået rod og var vokset videre. Kunne det være rigtigt? Ja ! I den gamle driftsplan fra 1878 er træformationen beskrevet, og dengang kunne man tydeligt se det væltede træ. Så Skibet er virkelig et ægte ”fregattræ”, og endda Danmarks flotteste. De ældste dele stammer i hvert fald tilbage fra 1700-tallet. Skibet er svært at finde i disse år på grund af den kraftige bøgeopvækst i den afdeling af skoven, hvor det står. Men bagerst i bogens kortbind (og i bind 2) kan man se træets GPS-koordinater, så med en lomme-GPS og lidt talent, kan man gå lige derhen.

Tinghuslærken er det mest besøgte enkelttræ i Gribskov. Skovbrugsstuderende og forstfolk fra mange lande har fotograferet det, og med god grund. Det blev sået samme år som skovdyrkningspioneren Johann Georg von Langen døde (1776) og udviklede sig gennem årtierne til et prægtigt træ med en omkreds på over 3 meter og en højde på nær 40 meter. Skovprofessoren Adolf Oppermann afbildede det i sin store afhandling om dyrkning af lærk i Danmark (1923) som ”Figur 8”, og træet blev senere udvalgt som modertræ for de bestøvningsforsøg, der førte til den moderne Hybridlærk, som nu dyrkes overalt. Hybdridlærk er i modsætning til Europæisk lærk modstandsdygtig over for sygdommen lærkekræft. Tinghuslærken – eller ”Figur 8” som den også kaldes – er således ophav til over 2 millioner lærketræer i resten af Danmark. I 2009 fylder den 233 år.

Gribs Plantage oven for Den Krogede Vej lige nord for Nødebo rummer nok Danmarks flotteste egebevoksning fra skovdyrkningens absolutte barndom her i landet [afd. 707c]. I foråret 1768 blev området tilplantet med rækker af skiftevis eg og ahorn på 2½ meters afstand, og i dag 240 år senere står en komplet bevoksning af 27 metertykke ege tilbage på omkring en halv hektar, hvor kun få træer er af yngre dato. Mange af stammerne har en bulhøjde (højde fra jorden til nederste gren) på over 8 meter. Egen var et af Johann von Langens yndlingstræer, og som hjemmehørende træart i Danmark er det værtstræ for et utrolig rigt dyreliv, f.eks. nær ved 1000 insektarter. Plantager af ren stilkeg med så gamle træer er overordentlig sjældne på verdensplan, og Gribs Plantage står som et monument over den tidligste skovdyrkning, som reddede træproduktionen i de danske skove, om end på naturværdiernes bekostning.

Svaleklirerne er blot én af Gribskovs mange karakterarter blandt omkring 100 arter ynglefugle. Man kunne til listen over naturseværdigheder også have valgt rødrygget tornskade, der ligesom svalekliren har landets største bestand i Gribskov, eller man kunne have valgt de mere iøjnefaldende sortspætte eller hvepsevåge, som har medført skovens udpegning til EF-fuglebeskyttelsesområde. Men de knap 20 svaleklirepar i Gribskov er en særlig solstrålehistorie om en fugleart, der siden 1956 har etableret sig som ynglefugl i Danmark og i dag fremmes netop af vådområder og pletter med sjapvand i pagt med de nye naturnære driftsprincipper. Den næsten 25 cm store fugl er ikke glad for mennesker, og den iagttages bedst på afstand, hvor man hører dens bløde, jodlende, lidt sørgmodige stemme: ”lyid-id-id”, når den forstyrres.

Nydam på 0,6 hektar er en af Danmarks smukkeste skovenge efter mere end 10 års omhyggelig engpleje. I 1997 og 1998 blev engen slået med en hestetrukken ”fingerklipper”, og siden har landets største høslætlaug (i dag med 60 frivillige) slået engen med le hvert år omkring 1. juli. Resultatet er blevet en tredobling af planternes artsantal. Mere end 100 plantearter er genindvandret, heriblandt tre arter orkideer. Desuden er der fundet 23 arter sommerfugle, 18 arter vandnymfer og 6-7 arter padder. Den utrolige artsrigdom, der er opstået her, er naturligvis helt kulturbetinget – som størstedelen af Danmarks ”naturværdier” er det – men den giver et fantastisk indtryk af den pragt, vort gamle kulturlandskab kan fremvise, når gamle driftsformer som f.eks. høslæt med le genoptages.

Strødams bøgeskov har ligget urørt gennem flere årtier. Som i naturskoven får træerne her lov at dø en naturlig død og indgå i naturens kredsløb ved svampes og mikroorganismers hjælp. Næsten halvdelen af alle rødlistede (sjældne og truede) svampearter i Gribskov de sidste 25 år er fundet i Strødam, og selv på landsplan hører Strødam til de allerbedste steder for sjældne bøgeskovssvampe. Jorden er flere steder næringsrig og bundfloraen frodig med lærkespore, guldnælde og anemoner, og fuglene har her et fristed, så selv fiskeørnen har forsøgt at bygge rede. Gribskov har mange andre gamle bøgebevoksninger, hvis historie strækker sig tilbage til før skovens dyrkning, men intet sted har bøgen tilknyttet så mange arter som her. Strødam har status af naturreservat, og må kun besøges efter særlig tilladelse.

Esrum Lund og Krogdalsegene vest for Esrum Kloster udgør det nordøstligste hjørne af Gribskov. Dette skovstykke på 18 hektar har været dyrket som ”lystskov” med vidtstrakte publikumshensyn lige siden den moderne skovdrifts indførelse for 200 år siden. Netop her anlagde amtsforvalter Hans Rostgaard i 1600-tallet den tidligste bøgeplantage, vi stadig har rester af i Danmark. Her står nogle af Gribskovs ældste bøge, lige sydøst for står Gribskovs ældste eg ved Krogdalshus, og langs skovbrynet i det vældprægede skovstykke med Daniels Kilde står flere gamle ege. Mest påfaldende er måske de mangestammede kæmpebøge ved Tingbakkens østkant. De menes oprindelig at være blevet nedbidt af heste, som stod tøjret ved det gamle tinghus (nedrevet 1857), mens krybskytter og skovtyve blev dømt. – Et fint sted at se den ”rigtige” gamle, danske bøg.