GRIBSKOV - kernen i Nationalpark Kongernes Nordsjælland                                                    Gribskovs historie i 2 bind skrevet af Flemming Rune

 

Til forsiden   Se flere naturbøger                                      

NY BOG: På svampetur med Thomas

TAG PÅ SKATTEJAGT - KLIK HER

OM BOGEN »GRIBSKOV«:

Beskrivelse af bogen

Sådan blev bogen til

Se de første 25 sider af bind 1

Se de første 25 sider af bind 2

Se kortopslag i bogkortet

Rettelser / tilføjelser til 2.udgave  NYT!

Anmeldelser og omtale

TV & radio

Kontakt

BESTIL DEN NYE GRIBSKOV-DVD

GRIBSKOVBOGEN ER UDSOLGT - kom på venteliste!

OM GRIBSKOV:

Ti fine naturseværdigheder

Forskning

Historisk arkivmateriale

Tidligere bøger og hæfter

Uddybende artikler

Flotte billeder  NYT!

Skoven og klimaet  NYT!

Gammelskovsarter

SKOVENS ADMINISTRATION:

Skov- og Naturstyrelsen

FORSKNING OG UDVIKLING:

Skov & Landskab, Københavns Univ.

 

 

Senest opdateret 05-12-2010

 

Der arbejdes frem mod en 2. udgave af bøgerne i de kommende år (se mere herom under BESTIL DEN NYE DVD).  Alle indbydes til at bidrage med ny viden og fotos, så vor indsigt i skovens historie bliver endnu mere komplet. Hér vil du fremover kunne læse nye historier om Gribskov. Meget opnåede ikke plads i Gribskovbøgerne og mangler endnu at blive fortalt. Måske kan din historie også blive præsenteret...

21 NYE OPSLAGSORD TIL BIND 2:   seneste tilføjelse 4/11-2010:  Kagerup-jættestuen og Tyvekrogen - se også rettelser efter opslagsordene

Alfarvejen i Esrum Lund  [223a].  Smukt brolagt stykke af den gamle alfarvej mellem Halsnæs og Helsingør, hvor den slynger sig gennem det nordøstlige hjørne af Esrum Lund. Brolægningens alder kendes ikke, men den stammer formentlig fra mellem 1550 og 1600, i Frederik II's regeringstid. Alfarvejene blev anlagt og vedligeholdt af bønderne, og alle havde ret til at bruge dem i modsætning til kongevejene. På initiativ af Peter Kalko, Mårum, har Gilleleje Museums amatørarkæologer i sidste halvdel af september 2009 fritlagt brolægningen en halv snes meter ad vejens forløb. Her er vejen anlagt med to parallelle stensætninger af ret store sten i midten af vejbanen, lidt midre sten til hver side, og endelig en kraftig udskråning af terrænet mod den omgivende skov for at give afløb for nedbør. Alfarvejen I esrum Lund har ligget ubenyttet hen i godt 200 år, siden vejforløbet blev omlagt gennem Esrum By og uden om Esrum Lund. Der er planer om i 2010 at skabe fuld klarhed over brolægningens omfang gennem skoven. Herefter vil det blive vedtaget i hvor stor udstrækning denne igen vil kunne blotlægges. Nær Nejlinge, en halv snes kilometer mod vest, er et større stykke af den samme, brolagte alfarvej blevet fritlagt for flere årtier siden, og det er i dag en af kommunens betydelige, kulturhistoriske seværdigheder.

   Kilder:  Referat fra besigtigelse af ny fundet brolagt vej i Gribskov 15/10-2009 v/ Kjartan Langsted, Gilleleje Museum; Kjartan Langsted & Peter Kalko, 2009: Nye arkæologiske fund omkring Esrum Kloster. Udgravning i Esrum Lund af en vej fra 1500-tallet. - Klosternyt (udg. af Esrum Klosters Venner) nov.2009, nr.5, s.8-9. - Tilføjet 29/11-2009, rettet 21/2-2010.

.

Alfarvejen i Esrum Lund med den netop fritlagte brolægning halvt skjult af efterårets nedfaldsblade. Foto: Flemming Rune, november 2009.

Alfarvejen ved Nellerødvej, godt 10 km vest for Esrum Lund. Her blev vejen fremdraget og fredet af vejvæsenet for over 50 år siden. Foto: Flemming Rune, maj 2007.

.

Assistentens Allé  [822b].  Smalt skovspor, der fører fra Gadeledshus mod nordøst. Det kan ses på skovkort tilbage til 1878. På stedet stod en rødgranbevoksning, som væltede i julestormen 1902 og igen i novemberstormen 1981, hvorefter den blev erstattet med en bøgekultur. Sporet blev på dette tidspunkt gjort kørefast, og der blev efterfølgende plantet egehejster i planterør langs med det (hvoraf kun få har overlevet). Anlæggelsen skete til dels på initiativ af Thomas Retsloff, som på det tidspunkt arbejdede som assistent for Skov- og Naturstyrelsen og boede i Gadeledshus for enden af sporet. Ved kortlægningen af skoven under udarbejdelsen af driftsplanen i 1991 kom det til at hedde Assistentens Allé.

   Kilder: Thomas Retsloff, pers. medd. - Tilføjet 17/12-2009

.

Assistentens Allé i vinterdragt med Gadeledshus ved den sydlige ende. Foto: Flemming Rune, 17. december 2009.

.

Bambis Hus  [S32], se Tuekøbhus.

.

Dronningens Eg  [613a].  Måske Gribskovs største og prægtigste eg, over 25 meter høj og 575 cm i omkreds i brysthøjde. Andre ege i skoven er tykkere og ældre, men næppe nogen har så stor vedmasse som denne. Stammen er næsten cylindrisk til 6 meters højde, og kronen dækker et areal på over 500 kvadratmeter. For mange år siden blev træet ramt af lynet og mistede barken i en skrå revne på stammens østside helt fra bulhøjden (7 meter) til jorden. Navnet Dronningens Eg er af nyere dato og har ikke været nævnt i skovens driftsplaner. Folkloristen Mads Lidegaard foreslog en sammenhæng med Dronningens Ege i Tulstrup hegn syd for Fredensborg, der ifølge traditionen skulle være efterkommere af træer plantet af den første dronning Margrethe (men som er plantet under Gram-Langen i 1776). Trods lynskaden forekommer træet sundt og livskraftigt.

   Kilder:  Mads Lidegaard 1996: Danske træer fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, København, 255 s. [om Dronningens Eg, s. 59]. - Tilføjet 26/11-2009

.

Dronningens Eg i Stenholt Vang ved Skelvej ud for Stenholthus. Foto: Flemming Rune, november 2009.

.

Egelundsbækken  [550b].  Vandløb i Mølletykket syd for Nødebo med særdeles rent vand og en meget interessant vandløbsfauna. Den øvre del af bækken løber lige forbi Brüels grav i Mølletykket og drejer ud i det privatejede skovstykke nord for Prins Gustavs kilde på Egelund Slots jord. I dette skovstykke udspringer adskillige andre kildevæld, der alle føder Egelundsbækken. Bækken løber syd om Stenholt Vandmølle og flyder i dag sammen med Følstrup Bæk ved fugletårnene lige sydvest for Mølletykket (Esrum Søs sydlige ende). I Egelundsbækken er i maj 2010 konstateret den sjældne ferskvandsfiks, Bæklampret, en de arter, hvis forekomst har medvirket til Gribskovs udpegning som habitatområde iflg. EF-habitatdirektivet (se bind 1, side 315), fordi den tidligere er set i Følstrup Bæk. Der er i sommeren 2010 fremlagt planer om at forbinde Følstrup Bæk med Egelundsbækken ved Mølletykkets nordøstlige hjørne og at slynge Egelundsbækkens nedre løb øst for Stenholt Mølle for at gavne den sjældne vandløbsfauna.

   Kilder:  Hillerød Kommunes hjemmeside, http://www.hillerod.dk/Home/ForBorgere/NaturogPark/Afgorelser_offentliggorelse/Faunapassage.aspx  (By og Miljø, Sag 219-2010-26549, 9. juni 2010, Jeff Rasmussen). - Tilføjet 20/6-2010

.

Egelundsbækken med tilløb fra en okkerfarvet kilde ved Mølletykkets østkant (afd. 550b). Det vældprægede skovstykke huser en stor bestand af den ret sjældne plante Tandrod.  Fotos: Flemming Rune, 18. maj 2010.

.

Frøken Frischs kastanier  [113a]. TILFØJELSE:  De tre hestekastanier, som skovfoged Jørn Hofmann Frisch plantede i Kollerup Enghave og opkaldte efter sin datter, Elizabeth, er alle Rød Hestekastanie (Aesculus carnea). Arten er opstået omkring 1800 som en frugtbar krydsning mellem Almindelig Hestekastanie og en nordamerikansk art Aesculus parvia. Blomsterne er rosa eller blegrøde, og kapslerne er næsten upiggede. Rød Hestekastanie ses kun sjældent plantet i Danmark, men findes dog enkelte steder som et eksotisk indslag, f.eks. omkring rådhuset i Frederiksværk. Den ene af Frøken Frischs kastanier er stadig i foråret 2010 døende med gullige blade og kun få blomster.

   Kilder: Henrik Jørgensen & Flemming Rune, 2005: Træer og buske i Danmark. Gyldendal, København, 324 s. [om Rød Hestekastanie, s. 254-255]. - Tilføjet 3/6-2010.

.

Frøken Frischs røde hestekastanier i Kollerup Enghave. Foto: Flemming Rune, juni 2010.

 

 

Gadevangsvej  [804,813,815-818]. Gammel alfarvej mellem Hillerød og Bendstrup forbi den forlængst forsvundne Strøgård, formentlig anlagt i sidste halvdel af 1500-tallet eller i 1600-tallet. Nord for Gadevang snor vejen sig pittoresk med skarpe vejsving mellem Kældermose, Ole Andersens Mose, Huspladsmose og Kildemose. Syd herfor følger den helt til Selskov østkanten af den gamle stutterivang Strødam, ind imellem dog adskilt fra denne af en smal stribe bebyggede parceller. Vejen følger også Frederik II's kanal med mindre end 50 meters afstand over mere end en halv kilometer, og længst mod nord løber den over Strøgårdens nedlagte marker, der i dag er kultiveret med bøg og el. Mange steder lukker kronetaget sig over vejen og frembyder nogle af de smukkeste landevejs-scenerier i Gribskov.

   Kilder: Udskiftningskort over Helsinge, Maarum, Esbønderup og Nødeboe Sogner, opmålt af Ole Fensmark 1782 (se bind 2, side 332).  - Tilføjet 20/12-2009.

.

Gadevangsvej gennem Strøgårdsvang ved juletid, her med Kildemose [816e] til venstre. Foto: Flemming Rune, 17. december 2009.

.

Gantekrogen  [61-62, 68-69].  Formodet græsningsfold i eller ved Bolands Vang øst for Mårum. Den har rimeligvis ligget nær Bolandshuse og Skrædderhus, der blev opført som små husmandssteder i 1700-tallets første halvdel øst for den senere nedrevne gård Boland. I Gantekrogen var ganterne samlet, de overløbne køer, som ikke var frugtbare og ikke var blevet drægtige i den indeværende sæson. Navnet stammer fra 1700-tallet og blev i 1800-tallets første halvdel tilknyttet 'Gantekrogsvej', der omkring 1820 førtes gennem skoven langs Bolands Vangs østkant mellem skovløberhuset Bolandshus og Frederiksværksvej (navnet ses første gang på kort fra 1879). I dag forbindes navnet især med Gantekrogssø og Gantekrogshus, der dog blot er opkaldt efter Gantekrogsvej, knap en km nord for Gantekrogens sandsynlige placering.  - Tilføjet 3/1-2010.

.

Gantekrogsvej [58-59] set mod syd. Til højre ligger i dag Gantekrogssø, men Gantekrogen lå væsentlig længere fremme ad vejen. Foto: Flemming Rune, 17. december 2009.

.

Jerns Rende  [508de].  Grøft i den sydlige ende af Pibervang. Den afvander en række mindre moseområder i vangens midte og fører lige forbi tomten af den i begyndelsen af 1600-tallet nedlagte gård Hjernerup (se bind 2, side 80). Arealet omkring grøftens nedre løb nærmest Esrum Sø har været ellesump gennem det meste af 1900-tallet, men før da har det i perioder været ubevokset, og grøften har været synlig i landskabet som en markant rende. Dens navn 'Jerns Rende' er aldrig angivet på noget kort, men er overleveret i folkemunde lokalt, og blev registreret i begyndelsen af 1900-tallet af Stednavneudvalget, et ministerielt udvalg, der i 1910 blev nedsat på initiativ af folkemindeforskeren Axel Olrik. Ved udarbejdelsen af Frederiksborg Amts Stednavne (udg.1929) blev navnet helt korrekt sat i forbindelse med den forsvundne bebyggelse Hjernerup, i 1189 omtalt som 'Hiarnethorp'. Mandsnavnet Hiarni var ikke usædvanligt i vikingetid og tidlig middelalder. Søstien er for få år siden ført over Jerns Rendes udløb ved Esrum Sø med en lille bræddebro.

   Kilder: Gunnar Knudsen (red.), 1929: Frederiksborg Amts Stednavne, s. 44, København; Gunnar Knudsen, 1935: Stednavneudvalget gennem 25 Aar. København.  - Tilføjet 28/12-2009.

.

Jerns Rende, hvor Søstien langs Esrum Sø er ført over med en lille bræddebro. Foto: Flemming Rune, 28. december 2009.

.

Kagerup-jættestuen [104f].  Gribskovs næstbedst bevarede jættestue. Man kan stadig ane dens form i skovbunden, selvom den er kraftigt sammenfalden. Det er vanskeligt at overskue det præcise omfang af gravkammer og indgang, førend den restaureres på lige fod med Mor Gribs Hule (bind 2, side 134-135), men den er lidt mindre på begge leder. Jættestuen har været kendt i århundreder og fremstod før skovdyrkningens tid som et markant fikspunkt i det åbne landskab. På udskiftningskortet fra 1780'erne (bind 1, side 77) kan vi således se markerne omkring jættestuen angivet som "Dysse Agre", da der faktisk er hele tre stengrave inden for 100 meter, de to andre dog meget forstyrrede. I ældre tid anvendtes ordet 'dysse' gerne om alle stenalderens store stengrave, navnlig om jættestuer. Siden 1800-tallet forstås ved 'dysse' alene et fritstående mindesmærke, hvis hoveddel er en fritliggende, stor sten, der hviler på 3-6 svære, stående sten. Man kan stadig fornemme sporene efter de næsten nord-syd gående højryggede agre i den nuværende skov omkring dem. - Kagerupdyssen stammer fra bondestenalderen (Tragtbægerkulturen) 3950-2801 f. Kr. og dens kammer består af 15 bæresten, indgangen af lidt færre. Ved V. Bojes "museale berejsning" af området i 1886 for Nationalmuseet opgjorde han kammerets længde til 14 fod (4,4 meter) og dets bredde over midten til 8 fod (2,5 meter). Indgangens længde blev målt til 11 1/3 fod (3,5 meter) og dens bredde til under 50 cm. Inde i kammeret ligger en stor dæksten, der er 2,2 meter lang, næsten 1 meter bred og 1,1 meter tyk. Kammerets dybde har aldrig været målt, da det var jordfyldt i 1886 og endnu ikke har været udgravet arkæologisk.

   Kilder: www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/91728/; ældste originalkort (udskiftningskort) over Mårum Sogn i Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv; H. A. Kjær, 1917: Dysse. i: Salmonsens Konversationsleksikon, bd. VI, s. 612. - Tilføjet 3/11-2010.

.

Kagerup-jættestuen mellem skovbrynet ved Kagerup og Tagmosevej i Gribskov (oprindelig form skitseret). Foto: Flemming Rune, 10. oktober 2010.

.

Kildeport  [843,555].  Nedlagt trinbræt på Gribskovbanen nær Gadevangs østlige ende. Navnets oprindelse kendes ikke med sikkerhed, men kan henvise til en port, der i 1700-tallet har aflukket parforcejagtvejen Kildeportvej mod den gamle alfarvej mellem Hillerød og Helsinge. Navnet nævnes første gang 1809 i Realregisteret på Landsarkivet, hvor Kildeporthuset, det senere Landbolyst var blevet opført, netop hvor Kildeportvej forlader Helsingevejen. Jordstykket nordvest herfor (nuværende afd. 823c) tilhørte på det tidspunkt "Leedevogter Hans Christophersen", som tilsyneladende var ansat til at holde opsyn med Kildeporten. Det nærmeste kildevæld var Fiskerhullet, den formodede Sponholt Kilde 400 meter mod sydøst. Kildeportvej mellem Gadevang og Nødebo er knap 3 km lang og passerer Ottevejskorset, hvor Søren Kierkegaard filosoferede omkring 1835. Den blev asfalteret første gang lige efter 2. verdenskrig, stykket mellem Ottevejskorset og Kildeport til sidst. Trinbrættet blev nedlagt i 1990'erne.

   Kilder:  Holger Christiansen 1996: Gadevang, en skovbys historie 1768-1996, s. 32-33; Landsarkivet, Realregistret; Matrikelkort: Kaart No.2 over 2de af Gadevangs Huusene, opmaalt 1810. - Tilføjet 19/12-2009.

.

 

Kildeport Trinbræt [843] og Kildeportvej [540,555] i eventyragtig vinterstemning. Fotos: Flemming Rune, 17. december 2009.

.

Krampetræet  [571-4].  Historisk eg i Nødebo Holt, forsvundet omkring 1880. Træet var et såkaldt "øjetræ" eller hultræ", dvs. et træ, hvor to stammer tilsammen danner et lukket hul, som er stort nok til, at et menneske kan krybe igennem det. Sådanne træer blev ofte tillagt helsebringende egenskaber, og Krampetræet blev især anvendt mod børnesygdomme - som det ofte var tilfældet med øjetræer - vel sagtens fordi det ikke altid var muligt for en voksen at krybe gennem hullet. Krampetræet er Gribskovs eneste kendte eksempel på et træ, der har været tillagt helsebringende egenskaber, men i Nejede Vesterskov stod det mere kendte "Skævertræ" (skæver = engelsk syge) helt frem til det faldt i en hård nordøstenstorm i november 1942. Traditionen om, at man bliver helbredt for sygdomme ved at krybe gennem et hul, en ring eller en sprække, kalder man for smygning, fordi handlingen skal symbolisere at man "smyger" sygdommen af sig, ligesom en slange smyger sin ham af eller som en genfødsel. Krampetræets præcise placering i Nødebo Holt kendes ikke længere (i modsætning til Skævertræets), men det blev beskrevet af filologen Kristoffer Nyrop i en længere afhandling om helsebringende træer i det lærde tidsskrift "Dania" i 1890. Tidsskriftet blev mest kendt af samtidens sprogforskere for sin konsekvente anvendelse af en særlig lydskrift, inspireret af den Rask-Petersenske retskrivning med bolle-å og lutter små bogstaver i navneordene som ellers først blev indført i 1948. Folkloristen Mads Lidegaard omtalte træet som "Krammetræet", men det skyldes formentlig en skrivefejl.

   Kilder:  Kristoffer Nyrop 1890: Kludetræet. En sammenlignende Undersøgelse. - Dania, bind 1, s. 1-31 [om Krampetræet s.3], København; Mads Lidegaard 1996: Danske træer fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, København, 255 s. [om Krammetræet, s. 60]. - Tilføjet 23/11-2009

.

Milepæle [613a,637b].  Ved hovedvejen mellem Hillerød og Fredensborg i den sydlige ende af Gribskov står to historiske milepæle (milesten), rejst ca. 1692 og 1853. Hovedvejen blev anlagt som kongevej mellem det nyopførte Frederiksborg Slot og Kronborg i 1585-86 under ledelse af byggemesteren Valetin von Spangenberg, efter at han havde afsluttet bygningsarbejderne på Kronborg Slot og dettes fæstningsværker. Alfarvejen fra Hillerød til Helsingør var dengang Skansevej, der gik mod øst over Grønholt (1).

   Frederik II lod opsætte stolper og tavler for hver hele og halve mil, men disse forsvandt ret hurtigt, og nye milesten blev i første halvdel af 1690’erne sat op efter en nymåling af Ole Rømer. Han havde på Christian V’s befaling i 1691 igangsat en opmåling af landets hovedveje, og for hver fjerdingmil (kvarte mil) opsattes sten ”for at kende miledistancen og vejenes længde”. Ved en bestemmelse af 26. marts 1692 pålagdes han at anlægge små høje af jord, milehøje, omsat med 20 alenstore kampesten og med en rødmalet pille eller milestøtte ovenpå. For hver hele mil blev afstanden til København angivet, og for hver kvarte mil blev afstanden til den hele mil angivet med 1, 2 eller 3 små, skålformede fordybinger. De fleste af Ole Rømers milepæle er i dag forlængst forsvundet, men i Gribskov ved Egelund (afd. 637b) står endnu bevaret en halvmilesten med 2 skålformede fordybninger og en del af den oprindelige milehøj (2).

   Under Christian VII rejstes end del nye milesten rundt om i landet, og der blev udarbejdet en stor vejforordning i 1793, hvor man bl.a. påbød at fjerne både milesten og milehøje fra Ole Rømers tid. Man forsøgte i et par årtier at rejse milepæle af norsk marmor, men de forvitrede hurtigt, og i 1842 vedtog man fremover at anvende keglestubformede granitmilepæle (3,4).  Fire sådanne blev rejst under Frederik VII i 1853 langs vejen fra Hillerød til Helsingør. I Gribskov 200 meter vest for Stenholthus (afd. 613a), står den første af disse pæle, ½ mil fra Frederiksborg Slot – med kongens monogram og årstallet 1853 indhugget. I 1967 blev alle gamle milepæle beskyttet under Naturfredningsloven.

   Kilder: (1): Bjørn Westerbeek Dahl 2007: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585. – Fahs, 21. årg., nr. 2, s. 3-6; (2): Ejvind Draiby 1990: Gamle danske milepæle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 213 s. [om de to pæle i Gribskov, s. 26 og 132]; (3): Rigsarkivet, Forordninger 1643-1820, Christian VII, 41. Forordning om Vejvæsenet i Danmark, §61; (4): Rigsarkivet, Rentekammeret, Generalvejkommissionen, journal for vejsager 13/12-1799 & 23/12-1799. - Tilføjet 5/12-2009

.

 

Ole Rømers milepæl (afd. 613a) og Frederik VII's milepæl (afd. 637b), begge ved Fredensborgvej i Gribskov. Fotos: Flemming Rune, december 2009.

.

Milestedsstenen [518c].  En af det sydlige Gribskovs mindre kendte kæmpesten, beliggende godt 100 vest for den gamle kulsvierplads ved Milestedsvej nord for Pælehus. Den er 3,4 meter lang og 1,8 meter bred, men højden kendes ikke, da den kun hæver sig en halv meter over jorden, og langt størstedelen af stenen tydeligvis er begravet. Stenen blev opmålt til skovens driftsplan 1914 og angivet på skovkortene, som én af distriktets seks store vandreblokke, men den er siden blevet overset. For skovens andre kæmpesten se Smørstenen, Spiralstenen, Skallerød Smørsten, Troldestenen og Piberstenen.

   Kilder:  Driftsplan for Nøddebo Distrikt i Tidsrummet 1914-1929, s. 69; Skovkort 1:8000 Nøddebo Distrikt, afd. 190-230, 1914 & 1928. - Tilføjet 28/11-2009

.

Milestedsstenen i granskoven godt 300 nord-nordvest for Pælehus. Foto: Flemming Rune, november 2009.

.

Piberstenen [505e].  Spektakulær kæmpesten i Pibervang på bakken, hvor Frederik IV's Alle når sit højdepunkt og drejer, 700 meter vest-nordvest for Dronningens Bøge. På dette sted "forsvandt" alléen over bakketopppen, når den blev set fra Fredensborg Slot på Esrum Søs modsatte side. Stenen er 3,6 meter lang og 1,6 meter bred, og den når en lille meter over terrænet, selv om størstedelen formentlig ligger begravet. Den blev som Milestedsstenen opmålt til skovens driftsplan 1914 og angivet på skovkortene. For skovens andre kæmpesten se Smørstenen, Spiralstenen, Skallerød Smørsten, Troldestenen og Milestedsstenen.

   Kilder:  Driftsplan for Nøddebo Distrikt i Tidsrummet 1914-1929, s. 69; Skovkort 1:8000 Nøddebo Distrikt, afd. 113-189, 1914 & 1928. - Tilføjet 28/11-2009

.

Piberstenen på bakken i den Gram-Langenske Piber Plantage. Arealet umiddelbart vest for stenen blev sidst i 1700-tallet omgærdet til skovplanteskole. Foto: Flemming Rune, november 2009.

.

Prins Gustavs kilde  [ved 550b].  Gribskovs største kildebrønd, sat af store kampesten og næsten 2 meter i diameter. Den ligger et par hundrede meter nord for Egelund Slot ved sydenden af den meget fugtige, vældprægede elleskov uden for statsskovgærdet langs den østlige kant af Mølletykket (afdeling 550). Kildebrøndens historie kendes ikke, men den stammer formentlig fra tiden efter Egelund Slots opførelse. Derfor er den hér opkaldt Prins Gustavs kilde efter enkedronning Louises yngste søn Gustav, der ejede Egelund fra 1926-1944 og næsten dagligt red ture i området. Yderligere oplysninger om kilden ønskes... - Tilføjet 20/6-2010

.

Prins Gustavs kilde i nord for Egelund Slot. Dette hjørne af skoven er privatejet, og der er ikke offentlig adgang.  Foto: Flemming Rune, 19. maj 2010.

.

Runesletten  [509e].  Svagt kuperet tidligere sletteareal ved bredden af Esrum Sø længst mod syd i Pibervang, umiddelbart nord for Pibergården. Arealet adskiller Pibervang Mose fra Esrum Sø, og i stenalderen var det omgivet af vand på alle sider og lå som en lille ø ved Esrum Søs daværende vestbred. Navnet er ganske nyt og henviser tilsyneladende til de oldtidsfund, der vidner om tidligere tiders aktiviteter på stedet. De hidtidige fund er godt nok væsentlig ældre end vikingetiden, faktisk helt fra midten af jægerstenalderen (Maglemosekulturen) for 8.800 til 11.000 år siden. Dengang lå en boplads på stedet, hvorfra der i 1995 blev fundet 5 fragmenter af flækker og 6 stenafslag. Der er endnu ikke gjort nyere oldtidsfund på stedet.

   Kilder:  Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid, Folkemuseet Journalnr. A649. - dkconline.dk "Fund og Fortidsminder", Nødebo Søgn, SB 18. - Tilføjet 29/12-2009

.

Runeslettens kant mod Esrum Sø, hvor Søstien løber. På to mindre bakker lige vest herfor blev flinteresterne fra Maglemosekulturen fundet i foråret 1995. Foto: Flemming Rune, 2. maj 2007.

.

Skovløberegen  [545f].  Mindeeg, plantet i 1952 ved Pederstrup Vang til ære for Gribskovs skovløbere. Da skovløberen Rasmus Frederiksen (1867-1952) i Stenholthus ved Fredensborg-landevejen døde som 84-årig i foråret 1952 og hans kone Signe (1866-1952) fulgte ham blot ti dage senere, ønskede arvingerne at plante en eg for ham, hvor vejkrydset mellem Skelvej, Møllerensvej og Nødebostien danner en lille trekant. Dette sted havde Rasmus Frederiksen holdt særlig meget af, og da han på alle måder havde været en afholdt og respekteret ansat - bl.a. var han initiativtager til den lokale skovløberforening og oprettede brændepladsen ved Stenholthus (først nedlagt 2005) - syntes den daværende skovrider Rosen, at det var en glimrende idé. Men han foreslog samtidig, at træet skulle plantes for alle de skovløbere, der havde viet deres liv til skoven, og sådan blev det. Rosen fik ryddet en plads stor nok til at træet kunne brede sig frit, men alligevel ikke så stor, at, som han med sit særlige sprogbrug sagde: ”at en eller anden idiot finder på at fjerne det”. Egen har siden udviklet sig til et smukt solitærtræ, godt 15 meter højt og med en omkreds i brysthøjde på 180 cm. Det er omgivet af store stenblokke og på østsiden er opsat en bænk, så man kan nyde sin frokost samme sted som Rasmus Frederiksen yndede at gøre det.

   Kilder:  Mundtlig beretning fra Ivar Nissen til F. Rune 1978; oplysninger om Rasmus Frederiksen fra skovløber Carsten Carstensen. - Tilføjet 24/11-2009

.

Skovløberegen i vejkrydset mellem Skelvej, Møllerensvej og Nødebostien. Foto: Flemming Rune, november 2009.

Rasmus og Signe Frederiksen, skovløberparret i Stenholthus gennem en menneskealder. Foto fra 1940'erne.

.

Stjernebakken  [564bd].  Terrænstigning ved det sydvestlige hjørne af Odderdamsengene (Stenholt Indelukke) omkring den sydligste ende af Nødebostien mellem Pottemagervej og Birkehavevej. Jordbunden består her af udvasket morænegrus og hæver sig godt 5 meter over engene nedenfor. Bakkens sydlige ende er bevokset med snart 100-årige ege, men hele den nordlige del blev tilplantet med rødgran i 1984. Granerne er ikke blevet dyrket som en traditionel produktionsbevoksning, men udvalgte træer er holdt på stor afstand af hinanden, så de har kunnet udvikle sig til smukke "rådhuspladsjuletræer" - et yndet sted at nyde madpakken for skovvandrere. Bakkens navn er af nyere dato, og dets oprindelse kendes ikke. - Tilføjet 30/12-2009

 

Stjernebakkens nordlige del med de mange fritstående rådhuspladsjuletræer, set i 150 graders panorama. Foto: Flemming Rune, 30. april 2007.

.

Tuekøbhus  [S32].  Stråtækt bindingsværkshus, der indtil sidste halvdel af 1980'erne lå på Kildevej (daværende Gribskovvej), 100 meter fra Gadevangsvej. Det blev opført før midten af 1800-tallet, hvor vejen fra Gadevang til Ullerød blev anlagt over Det Kgl. Frederiksborgske Stutteris jorder. Her lå førhen den forsvundne landsby Tuekøbs marker, og heraf fik huset sit navn. Stutteriets arealer blev afgivet til Domænevæsenet i 1856 (se bind 2, side 238) og kom således sammen med huset til at høre under statsskoven i nogle år, men allerede i 1872 blev de solgt fra til C. F. Tietgen - således også Tuekøbhus, der kom til at ligge i det allerøstligste hjørne af Strødams tilliggende. Græsningsarealet vestfor blev kaldt Allémarken og dyrkedes under Strødam. I midten af 1900-tallet boede arbejdsmand Emil Jørgensen i huset. En dag i juni måned 1950 slog han hø på Strødams marker og opdagede et rådyrkid, som han blev nødt til at tage i pleje. Det voksede op i og omkring huset og blev ganske tamt, og i de følgende 3½ år holdt det til dér og bragte endda sine egne kid til huset, hvor det voksne rådyr plejede dem sammen med familien i huset. Den enestående historie om rådyret og dets kid blev kendt over hele landet, da forfatteren John Hartmann skrev en børnebog om forløbet, illustreret med 25 store sort/hvid-fotos. Forlægger Niels Jørgen Haase (1926-2007) udgav bogen i 1953, den solgte i over 60.000 eksemplarer og blev oversat til syv sprog (bl.a. engelsk 1955: A deer in the family). Huset blev efter bogudgivelsen kendt som "Bambis Hus". I dag er det erstattet af et større, moderne hus, placeret lidt længere fra vejen.

   Kilder: John Hartmann, 1953: Bambi fra Gadevang, 32 s., P. Haase & Søns Forlag, København; Hans Christian Hede Jensen, 1984: Historien om Bambi, i: To skovbyer, Nødebo og Gadevang, s. 10-13, udg. af Nødebo Kro; Nekrolog: Niels Jørgen Haase, Kristeligt Dagblad, 14. september 2007 (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/261672:Mennesker--Doede). - Tilføjet 2/1-2010

.

Bambi vender hjem til Tuekøbhus: "Hvor har du været henne, spurgte hanen"... Illustration fra 'Bambi fra Gadevang' (her efter originalfoto i To skovbyer 1984). Th. bogens forside.

.

Tyvekrogen [583a].  Skovområde nær det sydvestlige hjørne af Stenholt Vang i Gribskovs allersydligste ende. Navnet nævntes første gang i Frederiksborg Amtsregnskaber i 1693 (1) og har appelleret meget til lokalbefolkningens fantasi gennem årene. Således er det blevet sat i forbindelse med de mange fangekroge, som i stutterivangene omkring Frederiksborg blev brugt til at genne hestestoddene ind i, når de skulle opgrimes (2). Ordet Tyvekrog har dog ikke noget med heste at gøre. En tyv var oprindelig en naturlig tvege, altså en tynd, tvedelt stamme, der blev brugt til at tage hø, halm eller neg med. Senere brugtes udtrykket mere om et skaft med to eller tre flene (grene) påmonteret, en høtyv (3). I skovene var 'tyvekrogen' et sted, hvor man kunne hugge gode tveger til brug som tyve. Vi har haft talrige 'tyvekroge' rundt om i de danske skove, f.eks. i Egebæksvang ved Helsingør, hvor Vejlesøparken i Holte i dag ligger, i Alsted Skov ved Sorø, i Tved ved Svendborg, i Holmegårds Mose på Sydsjælland og mange andre steder. Skovelskeren Svend Fleuron skrev direkte i 1919: "Tyvekrog var det Sted, hvor man huggede Tyver (Tveger) ɔ: et Redskab, hvormed man vendte Egebarken, naar den blev tørret".(4)  I praksis vil der hyppigst have været tale om fugtige områder med pil, birk, el eller ask, der kunne stævnes og sikkert endda stynes et stykke i højden, så man fik dannelsen af de ønskede tveger fremmet. På det Frederiksborgske stutterikort over Lille Dyrehave 1776 kan man se ordet 'Tyve Krog' angivet med ganske små bogstaver ved et lille, lavtliggende område lige på grænsen mellem dyrehaven og den udenfor liggende Stenholts Vang (5). Den oprindelige tyvekrog her lå altså i den sydlige ende af nuværende afd. 583, lige på det sted hvor det gamle stutterigærde (angivet med rødt på bogens kort) mangler - et område på blot ca. en halv hektar.

   Kilder: (1) Frederiksborg Amtsregnskaber 1693, Rigsarkivet; (2) Jan Steenberg, 1948: Vange, Veje og Huse. - i: Hillerødbogen, udg. af Hillerød Byraad, red. Anders Uhrskov, s. 356; (3) Kaj Bom (red.), 1948: Ordbog over det danske Sprog, bd. 24, spalte 1357; (4) Svend Fleuron, 1919: Skovene om København, s. 180; (5) Kort over Lille Dyre Have og Steenholts Indelukke, Kongl. Stutterie Wange udi Friderichsborgs District efter Befaling opmaalet Aar 1776, Rigsarkivet. - Tilføjet 4/11-2010.

 

 

Øverst: Den ca. 0,5 ha store Tyvekrog i Stenholt Vang set i 120º perspektiv. Området adskiller sig helt fra omgivelserne ved en frodig græsvegetation, der antyder en særlig anvendelse førhen.

Nederst: 'Tyve Krog' på stutterikortet fra 1776. Til højre: Gærdselsgrøften og dobbeltvolden, der omkransede Lille Dyrehave i 1600-tallet, set fra SV og med Tyvekrogen for enden i det fjerne.

Fotos: Flemming Rune, 4. november 2010.

 

RETTELSER:

Bind 1, side 55:

Bemærk, at på kortet over forsvundne landsbyer, enkeltgårde og huse i Gribskov angiver ”Torup” i skovens nordlige del det sted, hvor det historiske husmandssted Toruphus lå indtil midten af 1800-tallet. Den sidste gård i middelalder-landsbyen Torup, som blev fjernet, da dens jorder blev omdannet til græsningsareal for det kongelige rytteris heste i 1717, lå knap en km syd herfor. Dens nøjagtige placering kendes ikke, men vurderet ud fra beskrivelsen i Christian V’s matrikel og sporene efter højryggede agre i skoven, har den sandsynligvis ligget nær det sted, hvor Nordre Skovportevej krydser Gillelejevej, 4 km fra Skovskolen.

Bind 1, side 143:

Skovløber Aksel Nielsen er på billederne i gang med at tilså sin tjenestejord med en gammeldags såmaskine, efter at forårsharvningen er afsluttet. - [Venligst bemærket af Anders Mørup Jensen]. - Høslæt på skovenge som supplement til driften af tjenestejorden var udbredt som deputat (naturalieløn) til skovens ansatte i tidligere tider.

Bind 1, side 176:

I billedteksten til planen side 177 over den vestlige del af Gribskovs ældste plantage (Gribs Plantage) er nævnt, at træarten i hver række er angivet med bogstaver. Det kan ikke ses på den udgave af planen, der er reproduceret her i bogen, men fremgår af en anden, iturevet og ukomplet udgave, som er gengivet i sort/hvid i bogen af E. Laumann Jørgensen & P. Chr. Nielsen, 1964: Nordsjællands skove gennem 200 år, side 89. Bogstavsangivelserne stod i planens vestlige side (altså foroven, da nord er til højre) og angav, at i part 2 blev skiftevis plantet rækker af eg og ahorn. Den eksisterende egebevoksning [afd. 707c] udgør den vestligste ende af part 2. I part 3 plantedes både rækker med eg, bøg, skovfyr, ahorn, elm, sibiriske ærter og lærk, samt en lille aflang gruppe rødgran.

Bind 2, side 38:

I teksten om Esrum Lund nævnes, at det ældste tinghus "uden for Maaromme i Skouven", hvor talrige krybskytter og skovtyve blev dømt i et par hundrede år, efter svenskekrigene 1658-60 blev repareret med materialer fra et andet, ødelagt hus ved Tisvilde. Dette hus var naturligvis ikke et tinghus, men var Christian IV's badstue og herberg, som blev opført efter hans besøg ved kilden i 1639. Resterne af badstuens fundament blev i 1967 fundet på en grund ved Sct. Helenevej i Tisvilde. - [Venligst bemærket af Else Granberg].

Kortbind:

Den udtørrede Tumlingekilde ved bredden af Esrum Sø, hvorfra Frederik VII fik hentet kaffevand under sine besøg ved Kongens Bøge, ligger 250 meter syd for Tumlingehus. Ved en fejl er den på kortblad H også markeret længere nordpå ved Munkevangshus, men kun den sydlige angivelse er korrekt. - Mårum Enghave sydøst for Mårum Tinghuse er på kortblad F angivet med navn både i afd. 55 og 62, men den gamle enghave, der stadig i dag er et meget varieret og naturrigt område ligger kun i afd. 55. - Tyvekrogen er angivet i afdeling 582, men lå i den sydlige ende af afdeling 583, lige hvor det gamle stutterigærde mangler (jf. beskrivelsen af Tyvekrogen ovenfor).